Lise Rønnebæk

 

Lise Rønnebæk er forfatter og billedkunstner.

Lise Rønnebæk, i 2009 udgav du novellesamlingen ‘Godnat’. Historierne handler om moderne dansk hverdag. Vi er både i Jylland og i Valby. I starten kaldte du bogen for ’150 godnathistorier for kvinder’, hvorfor – og hvad fik dig til at kalde den ‘Godnat’?
150 godnathistorier – var en børnebog med oversatte amerikanske telegramkorte historier som min mor læste for mig, da jeg var fire. Historierne havde alle en illustration foroven. Den har vist gjort mig til den jeg er. Fagligt.

Min bog hedder “Godnat” fordi der er en milliard måder at sige godnat på.

Det henviser også til firser-fænomenet “Dybt godnat”. Og det at sige farvel til noget.

Der er korte og lange historier i ‘Godnat’. Hvor ved du at en given historie slutter og hvor tager den næste over?
Mit skrivemantra er: Faste rammer og løse tøjler; og så har jeg har en beslutningstager i hjernen der siger herfra og hertil. Og så tiden som en naturlig begrænsning.

Du har udtalt dig om, at det skal være sjovt at læse dine noveller. Men hvor sjovt må det være – censurerer du nogensinde dig selv i skriften?
I Folk og røvere i Kardemommeby, har politimester Bastian en lov: “Man skal ikke plage andre, man skal være grei og snill og for øvrig kan man gjøre hvad man vil”. Det er jeg enig i.

I Godnat har jeg hevet to historier ud – fordi jeg havde en abe på skulderen, der sagde mig at de historier var for tæt på – og kunne gøre de mennesker de handlede om, fortræd.

Har du lånt af hovedstolen, da du skrev novellesamlingen ‘Godnat’?
Jeg er hovedstolen og har belånt mit hjem til op over skorstenen for at skrive. Ydermere har jeg lånt af en ven.

Det er ni år siden du fik Forums debutantpris for romanen ‘I virkeligheden hedder jeg Nielsen’. Hvor mange år siden er det du begyndte at opfatte dig selv som forfatter – og hvorfor?
Jeg vil skrive tre bøger der er oppe at ringe før jeg kan kalde mig en rigtig forfatter. Jeg har skrevet “I virkeligheden hedder jeg Nielsen og Godnat. Det er to.

Da du modtog debutantprisen, fik det indflydelse på skrivningen?
Det var træls med den pris. Jeg skulle endda tage på ferie i et feriecenter på Malta og jeg troede forlagene derefter ville kime mig ned og spørge om jeg ikke nok ville skrive en bog til. Det var der ikke én der gjorde.

Er din nye bog andet kapitel i det samme forfatterskab, eller har du ændret noget radikalt i de ni år? Starter du på en frisk?
Stilen er brandnew. Jeg vil lave noget nyt hver gang – og overraske, ikke mindst mig selv.

Hvor var din forfatter i tidsrummet 2001 og 2008 – hvorfor gik der så lang tid før du udgav din novellesamling ‘Godnat’?
Jeg røg ind i noget kærligheds- moder- og venskabshalløj der var ved at tage pippet fra mig.

Du har skrevet essayet ‘Døden skal du lide” – det kom med i antologien ‘Om sorg’ – kan man sige, at i mødet med døden kommer sproget til kort? Kan det at skrive essays udvide sprogets formåen?
Nej, sproget kommer aldrig til kort. Sproget er en bro mellem to. Livet er i det skrevne, også efter man er død. Jeg elsker selv når nogen sætter ord på følelser eller holdninger jeg ikke lige selv har fået formuleret. Ren foræring.

r der noget du gør ved ordene eller sproget som ingen andre gør?
Jeg vrider ordene lige lovlig meget og dypper dem i en bizar friture.

Hvor meget er ord overhovedet i stand til at udtrykke?
En allround veranda rundt om ens liv.

Hvor meget kan forfatteren/du styre læserens oplevelse ved hjælp af sproget?
Meget. Man sætter sig som forfatter ved rattet, taster herfra og dertil på GPS’en og håber læseren på passagersædet ikke bliver søsyg, men græder over at turen på et tidspunkt er slut.

Hvor har sproget sine begrænsninger?
Under kærlighedsakten. Tid til at holde mund.

Hvor har du øvet dig i at skrive og hvad røg fx ned i skrivebordsskuffen?
Jeg har altid kunnet lide at skrive, men har altid fået stile tilbage hvor der stod: “Hold tungen lige i munden.”
Men min mor var vild med dansk.. Altså sproget. Det er jeg også.
I skuffen? Jeg har været i Berlin for at skrive. Der ligger et USB- stik og flyder et eller andet sted med et færdigt krumme-tæ’r projekt.

Når du skriver på en novelle, – hvordan åbner/lukker du novellen – fortæl om den proces du gennemgår, mens du skaber en novelle/samling?
Jeg går i eksil – tanket op med det liv der er levet.
Man står op om morgenen, laver mavebøjninger og går til maskinen og tænker: Ok., hjerne, hvad har du så på hjerte i dag? Så kommer det og det går ikke stille for sig.

Hvordan har du det generelt med skriveprocessen? Hvor meget kender du til hele historien, når du går i gang med at skrive? Arbejder du ud fra en synopsis, eller får manus lov til at udvikle sig og “tage over”? Eller er det figurerne, der gør?
Jeg har det bedst når jeg skriver. Men det er blytungt i begyndelsen, Jeg går tidligt i seng (i isolation), vågner op gang på gang og må notere i bælgmørke. Pludselig en dag er man så på toppen og man glæder sig som et barn til hvad skrivedagen bringer og hvor alle menneskerne i bogen vil føre en hen.
Jeg har ingen synopsis – det er hjernen der styrer ordene.Og det er lige der hvor personerne og ordene tager over – festen begynder og det hele bliver balstyrisk og ude af ens hænder. Selvom man selv sidder ved tasterne. Det er magisk.

Hvor opstår dine historier – og er der tidspunkter på døgnet hvor den er mest nær/fraværende?
Jeg har en arbejdsdag: Skriv 9.00 – 13.00, pause 13.00-15 – skriv 15.00 -18/19 og slut og forfra. Og der er ikke noget der hedder “God week-end”.

Du har udtalt dig om, at det er godt når noget fremstår lidt grimt i dine noveller. Hvornår er noget grimt – og hvad er der så specielt ved det grimme?
Har jeg det? Nå, men jeg har selv været i rosenrøde situationer der er endt i den rene råddenskab. Det undrer mig stadig kolossalt og jeg kan godt lide at forske i det som menneske og forfatter. Falskhed og forstillelse er grimt. For ikke at tale om de syv dødssynder – men også interessante. Menneskelig afsporethed…hvorfor i alverden?

Provokerer det smukke dig og hvorfor/ikke?
Ja, jeg er nok lidt maskulin i hovedet som forfatter. Not much sødsuppe.

Du er uddannet grafiker og arbejder som kunstmaler. Hvad kan ord udtrykke som lærredet ikke kan – og omvendt?
Når jeg maler og illustrerer, så bliver jeg så glad. Når jeg skriver så bliver jeg sørme så træt, fordi det er hardcore at du skal være så mange personer med så meget vanvittigt
og hysterisk liv.
Ord og billeder er helt uadskillige. Gid jeg var filminstruktør.

Maler du sideløbende med skriverierne?
Ja, det bliver jeg nødt til. En ventil og nødudgang, er det.

Hvordan har du det med at modtage kritik – både som kunstmaler og forfatter – er der forskel og hvorfor?
Ahr, det giver mig store svedskjolder på cardiganen. Både kritik af ord og billeder. Men vi skal jo videre – og ungen (bogen/billedet) må stå på egne ben. Uden rollator.

På et tidspunkt var du med til at lave ‘Blæksprutten’, og Jan Gintberg ytrede at kvinder ikke kan være sjove. Hvad mener du om det?
Der er flere sjove mænd end kvinder. Bare ærgerligt.

Skriver mænd og kvinder forskelligt og på hvilken måde viser det sig?
Mandlige forfattere som skriver som kvinder, har størst succes.
Hvis jeg skulle vælge ét forfatterskab til ophold på en øde ø, ville jeg vælge Husted frem for Auster.

Hvordan forener du forfatterens liv med det ydre liv?
Man får meget forærende. Der er historier all over. Det er bare: Saml op!

Hvad forventer du af dig selv, som forfatter?
At jeg skal overgå mig selv – til glæde for andre – ellers skal der bare ikke udgives noget overhovedet.

Hvis jeg bad dig om at skrive en novelle lige nu, hvad skulle den omhandle og hvorfor?
Spildt liv. Fordi så mange lever forkert. Og godt ved det. Mig selv inklusiv.

Hvad kommer din næste bog til at handle om?
Den hedder: “Min mor og mig”.

Hvad er en god novelle?
Villy Sørensen: Blot en drengestreg

Hvordan har du det med “Happy Endings” i tekster?
Det er dejligt. I Godnat kæmpede jeg for at finde bare et “Happy Ending”-øjeblik. Det var svært, men det lykkedes.
A la: Sometimes things don’t go, after all, from bad to worse.

Skriv et svar