Leif Maibom

 

Leif Maibomvar oprindelig skolelærer og gik i gang med Sønderborg revyen for - nå, ja - sjov. I dag er Sønderborgrevyen en af Danmarks største sommerrevyer. - Foto: Kim Holm

Leif Maibom, du er direktør, forfatter og skuespiller i Sønderborg Sommer Revy. Hvad fik dig til at debutere som revyforfatter i 1978 – og hvornår lærte du for alvor revyfaget at kende?
Jeg var fra 1975 med til at skrive amatørrevy på Sydals. Vi sendte så et par numre til Holstebrorevyen og de tog et enkelt: ‘Bogcensur’, der blev sunget af Sniff Neumann.

Hvad skal en god revy indeholde?
Jeg har lige fået en anmeldelse på en Vinterrevy, jeg er med i i Odense. Anmelderen skriver: ‘Revy skal pr. definition pendle mellem lattermuskler, underliv og eftertanke’

Og jeg er da rimelig enig med anmelderen. Underlivet behøver vel ikke være der, men er det ofte. Måske fordi det er en fællesnævner vi alle kan forholde os til. Men latter og eftertanke er vigtigt.

Hvordan balancerer du de enkelte elementer?
Jeg er nok kendt for at mine revyer altid er underholdende, så det er et element, der står højt på min liste. Hvis ikke folk synes det er sjovt, så kommer de ikke næste år, og hvis ikke de kommer, så lukker revyen.

Men jeg bevæger mig nok mere og mere derhen, hvor jeg også gerne vil putte lidt grovbrød ind under flødeskummet. Vi må gerne grine. Vi skal grine. Men der må gerne være en seriøs baggrund for grinet.

Hvornår ved du, at revyen er klar?
Det er lidt som at lægge et puslespil. Man ved godt, når man forsøger at banke en brik ind på en forkert plads. Sådan har jeg det også med revyen. Brikkerne skal passe sammen. Puslespillet skal gå op. Billedet skal være helt.

Men jeg ved nok først om det er lykkedes, når vi har spillet 3-4 gange med publikum.

Hvad er det, der afgør, om en tekst kommer med i en revy eller ej?
Kvalitet. Så enkelt er det. Og hvis det er tekst, der skal more, så skal den kunne det. Hvis den skal være satirisk, så skal den være det. Osv.
Kort sagt: Tekstens intention, skal være forløst. Hvis ikke – ellers hvis teksten er dårligt skrevet – så kommer den ikke med.
Og så kan en god tekst så alligevel blive fravalgt, hvis emnet i forvejen er dækket ind. Ingen overlapning af emner.

Beskriv hvordan en dygtig revytekstforfatter skal gribe sproget?
Svært spørgsmål.
Men jeg mener at man som revyforfatter skal være tro mod det sprog, som den figur man udleverer, taler.
Hvis man skriver en tekst om en punker, så er der givet nogle ordvalg, gloser m.v.
På samme måde, hvis man skriver en tekst om en overlæge, en skolelærer, en bankmand…..
MEN! Så skal man så også lige huske på, at man er en formidler, der – hvis man fortaber sig helt i det sproglige – måske mister noget publikum, der ikke lige kender den speciel jargon.
Kunsten er at sætte en bestemt stemning an, og så måske lade den glide lidt i baggrunden til fordel for forståelsen.

Hvad er det der gør dansk humor så anderledes end fx britisk eller fransk?
Findes der fransk humor? Det er helt nyt for mig.
Nej, pas…..jeg har faktisk ikke særlig meget tjek på andre landes former for humor, så det må klogere personer udtale sig om.

Hvorfor har nogle mennesker ikke humor – handler det om at man skal “knække den humoristiske kode” eller kan man lære at erhverve sig humor?
Desværre nej. Jeg tror, der findes mennesker uden humor. Gud forbyde mig at få en af dem til bords. Jeg tror ikke man kan lære humor, eller lære at forstå humor. Når først man begynder at forklare, hvorfor det er sjovt, så er det mildest talt aldrig sjovt.

Hvorfor er din tilbagevendende tossefigur, Thorleif, sjov?
Ligefrem at kalde ham tosse er dog et stærkt udtryk. Jeg plejer at sige naiv.
Sjov? Ja, han er sjov. Det er nemlig den eneste begrundelse for at han er med som fast inventar i revyen. Han er den, der i revyen skal levere det glade grin. Og så har han dog sagt ting som: Euroland er lidt ligesom Legoland. Det er bare meget dyrere at komme ind. Eller: Mit liv er som en salatbar, hvor der kun er broccoli tilbage.
Kloge ord, synes jeg.

Men sjov er han. Og hvorfor? Det er en blanding af nogle rigtig gode vittigheder – eller brokker om man vil, sat sammen til en lille fortælling, hvor man ofte som tilskuer får en masse sympati for Thorleif, der fremstår som en taber. Der er faktisk meget smerte i monologerne. For i hver monolog må Thorleif konstatere, at han er fuldtidstrist.

Og så må jeg i al beskedenhed også tillægge fremførelsen en stor del af successen. Sådan er det med den slags monologer. De er sjældent morsomme at læse. Ofte for platte, for frække, for dumme. Men fremført af den rigtige mand, kan de vælte salen. Og gør det. Ellers var de heller ikke med.

Nogle forstår én form for humor, andre forstår en anden. Er sproget med til at gøre det besværligt for os, at swinge sammen humoristisk set?
Sproget har bestemt betydning Jfr. det jeg svarede an revyforfatterens måde at gribe sproget på.
Det er i hvert fald vigtigt at man som leverandør og modtager taler samme sprog. Det er faktisk vældig sjovt at skrive en revy til en meget lille, skarpt afgrænset gruppe af modtagere. F.eks. et firma, el. en bestemt slags mennesker: Lærere, automobilforhandlere etc.

Men kan bruge ord og fagudtryk, som man aldrig ville bruge i en offentlig revy. Vi taler her om en helt klar og afgrænset fællesnævner.

I den offentlige revy, skal man ramme et meget bredt publikum, og det sker ofte, at man der, når man går lidt ud over almindelighederne, rammer ved siden af. Eller at der i hvert fald sidder en del mennesker hver aften, som ikke aner, hvad nummeret handler om.

Tænk på, da man engang kunne lave TV-satire. Før Tv 2 og alle de andre kom til. Vi havde kun DR. Og når man i en sommerrevy lavede parodi på et TV-program, så vidste alle, hvad det drejede sig om.

Nu har vi 10-15 dansksprogede kanaler, så når jeg skriver parodi på et TV3 program, så ved jeg, at der sidder en masse tilskuere, som ikke har set programmet. Så det gør jeg ikke. Ikke mere.

Hvornår ved du, at “den her, dén er et sikkert grin” – hvornår ved du at en revytekst “sidder i skabet”?
Når der er publikum i salen. Der er aldrig noget, der er helt sikkert, før det er prøvet af på levende mennesker.

Men selvfølgelig har jeg en erfaring der gør, at jeg sjældent tager helt fejl, så det handler for mig om, at håndværket skal være i orden. Tekstens opbygning, længde skal være rigtig. En klar forståelse. Ikke for mange svinkeærinder. Og så selvfølgelig en pointe, der holder.

Er der forskel på mandlig og kvindelig humor – i så fald hvori ligger forskellen?
Det er der sikkert. Eller er der? Jeg kan ikke helt greje den endnu. Kvinder vil ikke ha´ det for frækt. Men Thorleif er fræk, og kvinderne elsker ham!
Jeg ved det faktisk ikke, og jeg tænker aldrig i mande- eller kvindehumor, når jeg skriver.

Hvad er det sproget gør, når man er sjov?
Det kilder. Det prikker. Det bobler.
Man vender almindelige talemåder, og så bli´r de sjove, poetiske, anderledes.
Vi kender alle udtrykket. Kom og besøg mig, døren står altid
på klem.
Så skriver Benny Andersen. Jeg ta´r hele døren a´, venter på dig nat og dag.
Så kilder det.
Og så er der jo det, at teksterne i revyerne nu skal være kortere og kortere (pga TV-zapningsvaner), så man skal sprogligt formulere sig så kort og præcist som muligt for at få mere tid til det sjove.

Hvorfor har revy ikke samme kulturelle status som “rigtigt” teater?
Det kan jo kun skyldes, at en kulturelite har bestemt, at det skal være sådan. Jeg tror bestemt ikke, at det er revy-brugerne, der mener der.

Det må jo være de elitære, anmelderne, der ikke bryder sig om genren, og derfor nedgør den. Det, at den er folkeligt forankret, gør vel, at den så ikke (i visses øjne) kan være seriøs.
På samme måde som musicals heller ikke er fint teater.

Er der en risiko ved at være humorist, og hvilke ingredienser skal man passe på med at fylde på humoren.
Der er en alvorlig risiko for at man ikke kan leve af det.
Og der er endnu større risiko for ikke at blive taget alvorligt. Som min gode ven og kollega Flemming Jensen siger: Når en sur mand siger noget, så lytter alle andægtigt til ham, men når en sjov mand siger det samme på en sjov måde, så siger man: Sig noget mere sjovt, og ta´r ham ikke alvorligt.

Humorens plads i ytringsfriheden er ofte til debat. Har alle ret til at blive gjort til grin?
Ja, alle har ret, men ikke alle har fortjent det.

Humor som et seriøst redskab – skal humor tæmmes og hvis den skal – er den så sjov?
Nej, humor skal ikke tæmmes af bagmændene. Det gør publikum. Hvis de ikke kan lide det, så dur det ikke. Det er modtagerne, der bestemmer – ikke afsenderne.

Hvad kan du med ord/sproget som ingen andre kan?
Jeg er go´ til at lege med sproget, at jonglere med ord, finde nye måde at sætte ordene samen på, rime, ramme noget på pletten, vende sproget……

Ord er ofte ladet med værdier og kulturelle referencer. Hvordan kan du være sikker på at du bliver forstået af modtageren/publikum?
Fordi jeg ved, hvem jeg skriver til og for. Jeg har sådan set nok svaret tidligere, men det handler om at finde den fællesnævner som publikum har.

Hvad synes du, det danske sprog lugter/dufter af, og er det skabt til dialog – og hvad betyder det danske sprog for dig?
Det danske sprog er svært at lære, selv for danskere. Det ser man tydeligt på tidens nye fænomen Facebook, hvor alle nu kan ytre deres meninger om alt og alle. Hold da op, det står skidt til med stavning, tegnsætning og formuleringsevne.

Jeg har ingen problemer med at arbejde på dansk. De ville være noget større, hvis jeg skulle udtrykke mig på et andet sprog.

Lad mig citere H.C. Andersen.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Bedre kan det sgu´ ikke udtrykkes.

Har dansk en fremtid, og hvis ikke – gør det så noget?
Sikkert ikke en uendelig fremtid. Men der var også engang vi talte et eller andet nu uforståeligt Holberg dansk, og tidligere sagde vi: Gryf, og slog kvinder ned med en kølle og slæbte dem hjem, så hvorfor tro, at det vi nu taler, er det evigtgyldige?
Sproget forandrer sig, og når vi engang ikke taler dansk mere, taler vi noget andet.

Hvad vil du absolut ikke lave revy om og hvorfor?
Jeg gider ikke for sjov eller for ussel mammon skrive en revy om vandmændenes kønsdrift, mens ellers vil jeg da mene, jeg er åben overfor det meste. Forudsat, at jeg har ret til at skrive revyen, som jeg vil.

Hvordan opstod din meget populære figur Thorleif?
En tilfældighed. Det var i 1984, hvor vi skulle til VM i fodbold i Frankrig. Jeg ville lave en sjov roligan. Det blev Thorleif.

Når du skriver en revytekst, hvordan er din arbejdsproces – og hvad er inspirationen?
Inspirationen er livet. Mere konkret: Aviser, TV, det vi snakker om, det der sker. Hvor skal vi hen? Hvad får vi for de tomme flasker.

Processen er benhård,. Jeg står op, spiser morgenmad, læser avis og går på arbejde. Dvs. jeg sætter mig ved min computer på mit kontor og lukker døren og skriver frem til frokost. Og så en lille pause, måske en lille morfar og så skriver jeg et par timer igen.

Meget struktureret, meget disciplineret og utroligt kedeligt.
Men sådan gør jeg altså.

Som udgangspunkt: Hvem skriver du i virkeligheden til, når du skriver?
Jeg skriver til mit publikum. Altid, men jeg tæller mig selv med som vigtigste publikum.

Du har nemt ved sprog. Men har du oplevet, at en tekst ikke var god nok, og derfor røg i skrivebordsskuffen – i så fald, hvad gik galt – og hvis du kunne skrive den om i dag, hvordan skulle den så være?
Der ligger en del tekster. Ikke i skrivebordskuffen. De ryger som regel bare ud. Når de ikke dur, så dur de ikke. Heller ikke fire år senere. Det er min erfaring.

Det kan gå meget galt. Emnet kan være forkert. For begrænset jfr. tidligere svar. Det kan være for tænkt. Der kan være for mange tråde i en tekst.

Jeg tror da sagtens at jeg kunne skrive nogle af dem om til ordentlige tekster, men så er temaet som regel forældet, så……

Du har undervist i at skrive – hvad fik du ud af dét?
Det er bare så fedt at møde en flok af begejstrede revyamatører, der elsker genren, og så gerne vil alt muligt. Og så får man lige stillet sig selv alle de spørgsmål, som jeg nu sidder og svarer på. Hvorfor gør du det? Hvordan gør du det?
Det er meget godt at få det støvet af en gang i mellem.

Hvad fik kursisterne ud af det?
Nok ikke nok. Men forhåbentligt et par gode råd, og så ellers betydningen af, at man sgu´ bare skal gøre det, for det er først gennem alle fejlene, man bli´r go´.

Hvad skal en revy gøre ved sit publikum, og hvad gør den ved dig?
Revyen skal først og fremmest underholde. Ingen tvivl om det. Gi´ publikum to glade timer, hvor smilet er den vigtigste makker. Og hvis de så dagen efter pludselig snakker om et eller andet nummer, der lige havde en brod, lidt kant, lidt revselse, så er der vist nået alt det, man kan forvente.
Jeg er ikke så naiv, så jeg tror, at man kan forandre verden med revyer. Men man kan måske – i en kort stund – gøre den lidt gladere, og bekræfte at livet er skønt og humor gi´r livskvalitet.

Målretter du dine revyer efter en bestemt målgruppe?
Jah og tjah og njah og ?
Jeg mener jo nok, at jeg kender mit publikum, og dermed gør jeg det nok automatisk. Jeg kan også godt tænke: Denne tekst er til Rottefælden, denne er til og selv, og denne skal til Cirkusrevyen.

Hvad har du skrevet, som var sjovt, på finanskrisen i år, og hvorfor er det sjovt? – Hvorfor er elendighed morsom?
Jeg skrev et stort nummer, hvor vi lavede parodi på 10-12 af vore nulevende kendte kunstnere, der lavede en støttekoncert til fordel for vor tids hårdest ramte: Nemlig de danske banker.

Det havde mange facetter. Det var sjovt pga parodierne, som ofte er rigtig sjove, og det var grotesk sjovt at støtte bankerne – på samme måde som man støtter jordskælvsofre m.v.

Elendighed er vel ikke altid morsom, men det er måske sjovt at blive bekræftet i, at der er nogle, der har det sværere end os.

Jfr. Thorleif. Man griner og tænker: Godt jeg ikke er så dum og har så fed en kone.

Hvorfor kan vi ikke undvære humor?
Jeg skrev engang følgende:

At mangle synet er et savn,
man føler livet standser
til man får endnu mere gavn
af sine andre sanser.
Men det, der virkelig ka´ gøre livet trist,
er det, at mangle humor´ns helt vidunderlige gnist.

Og som Victor Borge sagde: Smilet er den korteste afstand
mellem to mennesker.

Er stand-up scenen en art “trussel” for revy-scenen, og er revyen uddød om 20 år – eller kan de to genrer sagtens klare sig hver for sig og hvorfor?
Revyen har været dømt død lige siden sin start i 1851.
Men den lever endnu. I bedste velgående. Og p.t. i stærk fremgang.
Man ku´ ligeså godt stille spørgsmålet: Uddør teatret?
Måske, jeg tror det dog ikke. Fordi hverken teater eller revy er jo statisk. Bare i de 30 år jeg har arbejdet med revy, er der sket så fantastisk meget. Tempoet er ændret, numrene er kortere, viser er blevet til rock, rap, pop, og er smeltet sammen med monologer. Sketchene i trad. forstand er blevet små kvikke snakkenumre, osv. osv.
Revyen er i stadig forandring, derfor overlever den.

Er stand-up en trussel?
Tværtimod.
Jeg ved godt, at stand-upperne sikkert ikke kan lide det. Men det er jo det samme. Det er brokker, livsbetragtninger, skæve indfald, spark til højre og venstre.
At stand-upperne så står alene på scenen med en mikrofon i to timer, bli´r måske i virkeligheden revyens gevinst.
For pludselig synes publikum så også, at det bli´r lidt for ensformigt, og vil gerne se figurer, og så laver Anden sine 10-20 Vesterbro-julekalender figurer, og hvor er vi så? Ved revyen igen.

Skriv et svar